| |
Nutidens Helte Onsdag d.28 Januar 2009 | Henrik | Til Nationen Shit hvor har vi brug for helte i vores tid.... klart at serier som Heroes og serier med kriminalopklaringer, hvor folk satser liv, sindsro og nattesøvn for at komme de tugtige typer til livs er de mest viste og omtalte føljetoner på TV! Jeg har dog lidt andre TV-helte. Thomas Blachman og Søren Gericke må være mine absolutte danske favoritter... og apropos sidstnævnte har jeg aldrig været mere lykkelig ved at bruge en lille halv time på at se "TV-køkken" og have det godt med at betale licens. Når Søren G står og kokkererer i Søren R's køkken (Søren R er en anden gammel helt som dog har mere jordnære tanker). Søren G er en fryd for øret og øjet som han hopper rundt og gestikulerer og kommer med geniale udtryk som han finder på i nuet, han er en sand poet under og i madlavningen, for fuck hvor ser det han laver møglækkert og mega appetitligt ud der i Ryge's køkken! Skål for Gericke, hvem vil gå sammen med mig for at bestille ham til et arrangement? Som jeg har læst på en anden blog (link forneden) vil jeg være ganske enig i at man kan fornemme samme gnist og ekvilibrisme med sproget hos Blachman og Gericke, endog meget de samme holdninger om hvordan man i vore dage undgår ærlighed og pakker ting ind i vat istedet for at sige det som det er... skønt! Og efter at have læst Blachman's "Det kollossale menneske" er jeg blevet fan for life... Det er sgu på tide at bakke om om deres generations oprør og kæde den sammen med vores. (Blachman er 45, jeg er 30... det er min blide definition på et generationsskift, vi kan jo få børn som ca. 15-årige fra naturens hånd, så det må være tiden for næste gen-eration... sådan eksperter muligvis ikke på det... men jeg siger bare FUCK "EKSPERTER"!!!) Kort fortalt kan jeg blot anbefale Blachman's bog, som iøvrigt er lidt speciel men meget hurtig at komme igennem... tog mig en aften og en formiddag, og så er man så meget klogere på fænomenet og formodentlig også lidt sig selv! Forud for min generations oprør vil jeg gerne have noteret følgende: "Brug folk som Blachman, Gericke, George Carlin og Bill Hicks som gær i den bryg vi sammen skal lave det danske folk til, thi gær er det der sætter fut i modningen og giver karakteren". Så må jeg jo så bare se hvad jeg kan spæde til med i denne bryg, for et eller andet skal jo ske inden vi dør af ulidelig innovativ overfladeskhed og andre kræftfremkaldende sindsstemninger. Amen link til Gericke/Blachman sammenlign. Den lille velkomst Søndag d.11 Januar 2009 | Henrik | Til Nationen Hej alle Tastefejls nuværende og kommende læsere! Velkommen til en fabulous blog, som bare må læses, når der kommer nyt.... hvilket lige fortiden er i efterspørgsel.... Redaktionen takker mange tusind gange for sygo/grafiosos hjælp og hårde benarbejde som er hovedårsagen til at denne blog står ret og strunk på skærmen!
Det skal blive spændende at se hvad vi kan finde på, og der må siges at være hård konkurrence mod sygo.dk, som vi er et slags "datter-agregat" til.... men mon ikke vi i det gode ord's tjeneste kan finde på noget at fylde læsernes liv ud med... det fornemste ville jo være, at tastefejl gik hen og skabte en slags afhængighed hos læseren, hvorved man så at sige lige kan få et fix af whatever der lige er i omløb på siden.... men på forhånd vil jeg ikke love at der bliver skrevet i overflod herinde.... men forhåbentligt vil det hele med tiden vokse sig stort og skabe sin egen tyngdekraft hvormed nettet er vor viden rigere! med mange fremsynede hilsener... Henrik (Håber Rune vil skrive en lille intro da jeg ikke kan tale for ham) |
|
Udviklet af Grafioso.dk - alle rettigheder forbeholdes - copyright © 06